Syv skarpe om menneskerettigheder i den arabiske verden

Er der forskel på den måde, vi opfatter begrebet 'menneskerettigheder' på i Europa og i den arabiske verden?
"Nej, det tror jeg ikke. Der er forskel på, hvordan specialister og 'almindelige' mennesker opfatter menneskerettigheder - men der er ikke forskel på, hvad 'manden på gaden' siger om menneskerettigheder i den arabiske verden og i Europa. Det handler meget om, at folk har en grundlæggende fornemmelse af, at der skal være retfærdighed til, at man ikke skal torturere eller misbruge folk, at man skal kunne sige sin mening, og man skal have lov til at handle nogenlunde frit uden at skade andre mennesker. Disse opfattelser bliver delt overalt på kloden, men bliver sagt på forskellige måder."

Betyder det, at menneskerettighederne er universelle?
"Menneskerettigheder er universelle i den forstand, at alle verdens stater har dem mere eller mindre indbygget i deres regeringsførelse. Men så snart noget bliver skrevet ned, risikerer det også at blive genstand for diskussion. I den muslimske verden er der f.eks. nogle, der mener, at FN's Menneskerettighedserklæring ikke svarer til, hvad man skal have i den muslimske verden, men at Koranen skal være rettesnoren. Ligesom der i Europa er nogle grupper, der mener, at vi ikke behøver at respektere menneskerettighederne, hvis det f.eks. generer Danmark for meget."

Hvordan står det til med menneskerettighederne i Maghreb?
"Det står ikke særlig godt til med de politiske og civile rettigheder i Tunesien og Algeriet. Det står lidt bedre til i Marokko nu, end det gjorde under den forrige konge, men det er heller ikke helt ideelt endnu.
I Tunesien er ytringsfriheden især under pres. Samtidig er tortur og et uretfærdigt retssystem med til at undertrykke folk og få dem til at tie stille og dermed opretholde regimet.
I Marokko er der en højere grad af ytringsfrihed, men der er stadig en række emner, man ikke kan tale offentligt om uden at komme grueligt galt af sted. Samtidig bliver folk rigtig dårligt behandlet, når de bliver anholdt.
I Algeriet er der store problemer med retssystemet. I Algeriet har der aldrig været et retfærdigt retssystem - det har altid været generaler, der har styret landet. Politiet og især efterretningstjenesterne kan handle totalt frit og mishandle og dræbe folk uden, at det får konsekvenser. Desuden har man ikke ret til at klage over de overgreb, staten begik under borgerkrigen. Gør man det alligevel, risikerer man at ryge i fængsel. Til gengæld kan man tale lidt mere frit i Algeriet - så længe det ikke bider til dem, der har magten.
Når det kommer til de økonomisk-sociale rettigheder, så har de en bedre levestandard i Tunesien end i Algeriet og Marokko, hvor goderne er fordelt meget skævt."

Hvad kan man gøre for at styrke menneskerettighederne i den arabiske region?
"I Euro-Mediterranean Human Rights Network (EMHRN) støtter vi de lokale stemmer, der taler åbent om de uretfærdigheder, der finder sted. Lige nu består EMHRN af 83 menneskerettighedsorganisationer i EU og landene syd for Middelhavet, og vores grundtanke er at hjælpe hinanden til at blive bedre til at arbejde med menneskerettigheder og samtidig udvise solidaritet med hinanden. I mange af de arabiske lande er menneskeretsgrupperne ikke særlig stærke og meget isolerede, og det er en stor hjælp for dem at komme i kontakt med lignende grupper i andre lande.
I vores netværk forsøger vi at hjælpe, når menneskeretsforkæmperne er trængte - vi giver moralsk opbakning i svære situationer og hjælper med konkrete problemer. F.eks. er vi med til at udbrede informationer for menneskeretsgrupper, der får blokeret deres sider på internettet."

Hvad gør I på det politiske plan?
"Vi forsøger at sætte fokus på, at landene i den arabiske region har underskrevet en række konventioner, som forpligter dem til at behandle deres borgere ordentligt. Ved hjælp af fredelige metoder prøver vi at påvirke regeringerne i de arabiske lande til at gøre det de lovede, da de underskrev konventionerne omkring menneskerettighederne. Det er tit meget svært, og det er tit, de ikke vil gøre det. Derfor forsøger vi at lægge pres udefra - fx gennem EU - men også her er det svært at komme igennem. Endelig forsøger vi at skabe opmærksomhed om menneskeretsproblemer gennem pressen."
Problemet et, at der er mange andre interesser, der gør sig gældende. For EU landenes regeringer er det vigtigt at have et godt forhold til de arabiske landes ledere. Sikkerhed, stabilitet og økonomiske interesser bliver prioriteret højt, og her bliver hensynet til menneskerettighederne ofte den svage part."

Har 11. september gjort det sværere at arbejde med menneskerettigheder i den arabiske verden?
"11. september har gjort det sværere at arbejde med menneskerettigheder i Europa, hvor vi oplever en tendens til at sætte hensynet til sikkerheden over hensynet til borgerne. EU-landenes regeringer har en tendens til at støtte diktatorer i den arabiske verden i deres forsøg på at "tæmme" oprørsgrupper. Det ses som et led i kampen mod terrorismen, men det går også ud over menneskeretsforkæmpere.
Desuden går menneskeretskrænkelser i Europa tit ud over folk fra den arabiske verden. Det er dem, der er fokus på, både som indvandrere og som mulige terrorister. Men det er vigtigt at huske på, at menneskerettigheder i Europa hænger utrolig meget sammen med menneskerettigheder i den arabiske verden. Hvis der sker en forværring af menneskerettighederne i Europa, vil folk miste troen på, at der findes en god verden. I EMHRN tror vi ikke på, at Europa kan udvikle sig uden at tænke på sine naboer. Det er vigtigt at etablere en bro mellem de to verdener."