Terrorisme



"Terrorisme" er et problematisk begreb at arbejde med, fordi det ofte benyttes til at kriminalisere visse handlinger og dem der har udført dem, snarere end til at beskrive handlingerne og forstå motivationerne bag. Ikke desto mindre findes der typer af vold, der med rette kan betegnes som terrorisme, idet volden har som primært formål at skabe en kollektiv følelse af frygt eller "terror" i en bestemt befolkningsgruppe. I krigssituationer som f.eks. borgerkrig og guerillakrig, hvor civilbefolkningen spiller en afgørende rolle for de stridende parters militære kapacitet, vil man ofte finde varianter af denne type terrorisme.

I Algeriet fandtes der under borgerkrigen to typer terrorisme. På den ene side skiftede de islamistiske militser tidligt i 1990'erne taktik fra simpel politisk vold rettet imod sikkerhedsstyrkerne og repræsentanter for den stat de bekrigede, til i stigende grad at begå en type vold imod civile, der kunne kaldes "terrorisme". Denne terrorisme blev hovedsagligt udført af gruppen GIA (den Væbnede Islamiske Gruppe), og havde i reglen til formål at afskrække civilbefolkningen fra at samarbejde med sikkerhedsstyrkerne. Det var denne terroristiske taktik, der med tiden udviklede sig til de meget brutale massakrer på civile i 1997 og 1998, der skæmmede de islamistiske grupperingers omdømme både i Algeriet og i internationale kredse.

På den anden side benyttede sikkerhedsstyrkerne fra starten af borgerkrigen en terroristisk strategi i form af massearrestationer af islamistiske aktivister, samt tortur og intimideringer af regimets modstandere og i visse tilfælde også af deres familiemedlemmer. Formålet med denne såkaldte "statsterrorisme" var at opretholde kontrollen med sikkerhedssituationen ved at afskrække potentielle aktivister fra at gribe til våben imod regimet. Det var bl.a. denne taktik der blev anlagt af militærets strateger, der under borgerkrigen skæmmede det algeriske regimes nationale og internationale politiske omdømme.