Terror, massakrer på civile og tusindvis af forsvindinger. Algeriet var i midten af 1990’erne plaget af en af den arabiske verdens mest brutale borgerkrige.
I det nye årtusinde er algerierne begyndt at genopdage deres eget land - men samtidig står samfund og stat over for en række konflikter og spændinger, som har deres rod i borgerkrigen.
I 2005 vedtog befolkningen en Amnestilov, som er præsident Bouteflikas forsøg på at lukke et tragisk kapitel i Algeriets historie og få befolkningen til at kigge fremad.
Men spørgsmålet er, om borgerkrigens ofre kan leve uden sandhed og retfærdighed.
I tre lyd-diasshows kan du møde en række algeriere, der har haft borgerkrigen helt tæt inde på livet og som stadig er præget af de overgreb, der blev begået både af staten og af de islamistiske militser.
  
 

SOM SUNKET I JORDEN

Madame Yous er leder af en af de mest synlige menneskeretsbevægelser i Algeriet, SOS Disparus.
Sammen med sin datter Nassera Dutour kæmper hun for at finde ud af, hvad der er sket med de mange mænd, som Algeriets sikkerhedsstyrker fik til at "forsvinde" under borgerkrigen.

Se lyd-diasshow
Fakta om forsvindinger
 
 

TILBAGE TIL DØDENS TREKANT

For 10 år siden var Karim Merabet vidne til en hændelse, der har vendt op og ned på hans liv. Vi tager med ham tilbage til hans barndomsby i hjertet af Dødens Trekant, hvor Karim genoplever sit møde med den islamistiske terrorisme.

Se lyd-diasshow
Fakta om islamisk terrorisme
 
 

BØRNENE FRA BEN TALHA

Den lille forstad til Algiers, Ben Talha, kom i 1997 på forsiden af medier i hele verden, da 40 bevæbnede mænd her gennemførte en af de værste massakrer under borgerkrigen i Algeriet.
På et center midt i Ben Talha arbejder Nadia Braoui med at give massakrens ofre livsglæden tilbage.
Se lyd-diasshow
Fakta om massakrer
 
 

BORGERKRIGEN I ALGERIET 1992-1999

I 1990’erne udspillede en af den arabiske verdens mest grusomme borgerkrige sig i Algeriet. Læs mere

FRED OG FORSONING
I september 2005 blev en lov om generel amnesti til borgerkrigens parter vedtaget ved en folkeafstemning. Læs mere